Odsherred Kommune

Tag hånd om din søvn

Som borger i Odsherred Kommune, kan du nu få hjælp til mere og sundere søvn. Har du søvnproblemer, så kan et digitalt søvnforløb hjælpe dig. Tryk på knappen nedenfor, indtast din hjemmeadresse og følg anvisningen for at komme godt i gang. Du fortjener at sove godt.

Få bedre søvn med et skræddersyet digitalt søvnforløb i Hvil®

Hvil® er en digital søvncoach, der hjælper dig med at opnå en bedre og sundere søvn. Uanset om du har svært ved at falde i søvn, vågner i løbet af natten eller bare ønsker at forbedre din generelle søvnkvalitet.

Hver morgen og aften starter Hvil® med at stille dig en række spørgsmål. Disse check-ins er grundlaget for, at Hvil® kan skabe et forløb, der er specielt skræddersyet til dig. Når du har brugt Hvil® i 7 dage, starter dit søvnforløb.

Forløbet er baseret på kognitiv adfærdsterapi og indebærer tilpassede råd og vejledning om, hvordan du forbedrer din nattesøvn.

Hvil® er udviklet i tæt samarbejde med søvneksperter og forskere ved Aarhus Universitet.

Det virkede umuligt at forestille mig, at jeg ville kunne sove godt igen.

Jeg har været fuldstændig fortabt, men kombinationen af konsultationer hos min psykolog og et søvnforløb med Hvil® har virkelig været gavnligt.

Marianne, 37 år

Hvorfor er dårlig søvn et problem?

"Sammenhængende søvn af god kvalitet og tilstrækkelig varighed har stor betydning for vores fysiske velbefindende og vores mentale trivsel." Citat af Professor Bobby Zachariae.

Mangel på søvn kan give kognitive udfordringer som nedsat koncentration og opmærksomhed, påvirke vores præstation på arbejde eller i skolen, og føre til øget stress, angst og depression. Dårlig søvnkvalitet kan også resultere i lavere produktivitet, øget sygefravær og økonomiske omkostninger. Desuden øger det risikoen for alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme og demens, hvilket er dokumenteret af forskningen.

Det er derfor afgørende, at du tager hånd om din søvn, og søger hjælp ved vedvarende søvnproblemer, da din søvn er afgørende for din trivsel og sundhed.

Derfor er sovemedicin ikke løsningen

Én ud af ti mennesker tager dagligt sovemedicin, men forskning viser, at personer med søvnproblemer ofte oplever større fordele ved kognitiv adfærdsterapi (CBT) sammenlignet med medicinsk behandling.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen CBT som den foretrukne behandling for søvnproblemer. På grund af den potentielt vanedannende karakter af sovemedicin, fraråder Sundhedsstyrelsen brugen af sådanne præparater.

Den primære tilgang til behandling af søvnløshed i Danmark fokuserer primært på ikke-medicinske metoder, herunder CBT, forbedring af søvnhygiejne og søvnrestriktive strategier.

Læs mere på sundhed.dk.

Sådan kommer du godt i gang

Alle borgere i Odsherred Kommune kan nu få et gratis digitalt søvnforløb. Tryk på knappen herunder for at starte. Du fortjener at sove godt.

43%

har oplevet søvnproblemer inden for de seneste 14 dage

1 ud af 10

bruger søvnmedicin

88%

oplever forbedring i søvnkvalitet efter et forløb i Hvil®

52%

oplever i gennemsnit færre natlige opvågninger efter et forløb i Hvil®